”Luksusfælden” er et program på TV3 som frem/udstiller – alt efter øjnene der ser – folk der er kommet i økonomisk uføre.
For de af jer som ikke kender/har set programmet, kan jeg lige kort fortælle om det.
Man møder mennesker med et overforbrug, der resulterer i et månedligt underskud på indtil mange tusinde kroner. To økonomiske rådgivere får fuldmagt til, at foretage økonomiske disponeringer på familiens vegne.
Fælles for størstedelen af deltagerne i programmet er, at deres situation er selvforskyldt.
Der er taget store forbrugslån for at kunne finansiere køkken, carport, kreditkort-gæld, designertøj eller andre "livs-nødvendigheder".
Egentlig er programmet i sig selv okay – at det så altid skal krydres med lidt dramatik i form af løbende tårer, de to rådgivere der med dyster mine diskuterer sagens alvor, og at man nærmest forventer en trommehvirvel, når de gældsplagede får fuldmagten tilbage – Ja, det er så en anden sag ;-)
Ikke mig!
Men det er da ret cool, at kunne sidde dér, lunt og godt i den betalte sofa, og lave himmelvendte øjne over folks uansvarlighed og uvidenhed, mens man forsikrer sig selv og ens partner om, at VI da er så meget klogere ;-)
Jeg forarges så det kribler af fryd, når jeg ser at familien bruger 3000 kr. om måneden på slik, vel vidende at de ikke engang har penge til de faste udgifter.
Og det nærmer sig jo ekstase, når jeg i et andet afsnit ser, at det er en bankmand der er ramt af forbrugerisme. At han så vælger at stille sig frem offentligt, og vedgå sig sine ringe evner udi egen økonomi mens han samtidig er arbejdsløs, er mig simpelthen en gåde. Ikke en bankmand jeg ville ansætte….
Skal vi prøve at vende spejlet?
MEN….Hvis nu tager de helt horrible sager i programmet, og skalerer dem ned til ”almindelige” menneskers økonomi og hverdagens forbrug, hvad sker der så, hvis vi vender spejlet mod os selv? Er vi så også SÅ meget klogere?
Eller kaster vi rask væk 40 kr. ud på unødvendigheder? JEG gør det. Ikke at jeg er stolt af, at indrømme det….men jeg er på den anden side heller ikke bange for det ;-)
Er du?
Lad mig tage et eksempel der er dugfrisk: I dag på vej hjem, svingede jeg indenom tanken. Jeg var kaffetørstig, så der røg en stor kop til 19 kr. Smøger var jeg næsten løbet tør for, så det var yderligere 32 kr. Lidt lækkersulten var jeg også, så hev lige en pose lakridser til 12 kr. med også. KACHING! 63 kr. ved kasse 1!
En ti´er her og en tyver der. Ikke mange penge i øjeblikket, men mange bække små og alt det der.
Så selvom jeg elsker at lade programmet forarge mig, så er jeg altså heller ikke mere økonomisk bevidst, end at jeg også bruger penge på ligegyldigheder og unødvendigheder. Også jeg bruger ind imellem shopping, som en måde at få et øjebliks rus.
Gør du?
”Luksusfælden” har kørt flere sæsoner, så jeg er bestemt ikke den eneste, der elsker at lade mig forarge ;-)
Gør du?
Programmet er dog også ret sørgeligt. Det er trods alt virkelige mennesker, som det berører. Det er mennesker der er så desperate, at de ikke ser anden udvej, end at udstille sig selv, deres børn og andre familiemedlemmer på landsdækkende TV.
Jeg har selv været dér, hvor pengene aldrig rakte. Jeg vil dog straks pudse min glorie, og slå fast at det ikke skyldtes overforbrug – men det skal som heller ikke være nogen hemmelighed, at mange ting kunne være gjort anderledes.
Men mere om det i Del 2, som vil komme tirsdag: Det koster kassen at være fattig!