lørdag den 19. juni 2010

Stridbarhed - Vol. 2



Jeg har tidligere været omkring Borderlinerens stridbarhed/vrede, når den kommer til udtryk som selvdestruktivitet og vrede rettet mod sig/mig selv.

Men den her stridbarhed, er så omfattende et symptom, at den ikke kan beskrives ganske kort, hvis du skal have et ordentlig billede af, hvad det er for en fætter. Den har mange ansigter, og griber ind i mange af de andre symptomer.

Her vil jeg prøve at sætte ord på, hvad det er der sker for mig, når jeg retter vreden mod andre - eller ligefrem selv opsøger konflikter.


Billedet er lånt her.


Som nævnt i det første indlæg om stridbarhed, så er der tale om en forsvarsmekanisme, der er ubevidst og kommer spontant.

Ved at lære om sin sygdom og symptomerne, kan man blive i stand til at forstå og arbejde med de her uhensigtsmæssige adfærdsmønstre. At blive bevidst om det ubevidste, så at sige.

Men på trods af knap 2 år som dagpatient på Fjorden, samt de efterfølgende 2-3 års "solo-arbejde", er jeg absolut ikke fri for dette symptom. Men nu kan jeg nogen gange stoppe mig selv, hvad jeg aldrig var i stand til før.

Når jeg opsøger konflikter eller reagerer med vrede mod folk, handler det ofte om, at jeg prøver at beskytte mig selv imod en afvisning, et tillidsbrud eller at blive forladt. Hvis jeg skubber andre væk først, kan de jo ikke skubbe mig væk. Logik for burhøns....(Lo hønsene, og gik)

Jeg har haft min del af kærester. Og alle som én - pånær Drengerøven - er de blevet fyret for et godt ord. Inden de kunne fyre mig. For det var jeg overbevist om, at de ville. Jeg havde aldrig problemer med at score mig en kæreste - og sådan er det for langt de fleste Borderlinere. (Både de konfliktfyldte forhold og evnen til at stifte bekendskaber ;-)

Og så er vi gode til, at såre andre. Vi "tænker" at når nogen sårer os, så bliver vi nød til, at såre dem lige så meget. Det letter på vores (Det er bare nemmere at skrive "Vores" end "Mit") eget følelsespres.

Også her gælder det, at vores vrede ikke står mål med, hvad der vakte den.

Jeg har idag en dejlig veninde, som jeg mailer meget med. Men VE hende, hvis hun glemmer at besvare en mail. Jeg føler det straks som en afvisning, og bliver meget vred på hende. Dén vrede er jeg så blevet meget bedre til at styre. Men ind imellem får staklen et ordentligt fúr.
Men til forskel fra mine tidligere veninder, véd hun hvorfor jeg reagerer, som jeg gør. (Før vidste jeg jo heller ikke selv, at jeg var syg) Og så er hun uendeligt tilgivende.

Men mine veninder igennem tiden, har stået model til en hel del. Anklager om ikke at støtte mig, ikke at holde af mig når det kom til stykket. Og en opførsel der opfyldte mine profetier om, at de jo alligevel ikke ville blive hængende. Det var alt for tætte og afhængige forhold.

Det samme har gjort sig gældende i hvert evig eneste job jeg har haft. Når tingene gik godt - hvad de altid gjorde! - så kunne jeg pludselig ikke overskue det mere. Jeg meldte mig syg igen og igen. Og fandt mig så et nyt job. Heller ikke det havde jeg problemer med.

Jeg kan ikke klare afvisninger (Eller følelsen af at blive det - for det er ikke altid at der faktisk ER tale om en afvisning) Bare tanken om følelsen af afvisning, river mig helt i stykker indeni.

Og andre mennesker er enten MED os eller IMOD os.

Intet derimellem eksisterer for en Borderliner. Det er enten/eller, sort/hvidt, Ja/nej osv.
Og her ligger humlen. Borderlinere har ikke evnen til at rumme modsatrettede følelser. Vi kan ikke kaperer, at mennesker er grå....ikke sort/hvide. Vi opfatter også os selv på den måde. Ligesom alt andet er sort/hvidt.

På Borderline foreningens hjemmeside, kan man læse:

"....Borderline er en psykisk lidelse der, forenklet forklaret, kan beskrives som manglende indlært evne til at rumme og integrere såvel behagelige som ubehagelige følelser hos sig selv og andre.

Personer der lider af borderline kan være tilbøjelige til at se omgivelserne i enten/eller, sort/hvid. Dette skyldes den manglende evne til at rumme behagelige og ubehagelige følelser i kroppen samtidig og dermed de situationer og andre mennesker nuanceret.

Derfor ses ofte meget stærke udsving i deres stemningsleje, hvilket af omgivelserne kan opfattes som humørsvingninger og lunefuldhed. Men personer med borderline er mennesker med store indre spændinger og følelsesmæssig letbevægelighed, og de har svært ved at rumme følelser i kroppen.

De har, ubevidst, udviklet meget stærke forsvarsmekanismer for at beskytte deres sårbarhed. Hvad der umiddelbart kan opfattes som stærk vrede og konfliktsøgende adfærd, dækker reelt over følelser som desperation og magtesløshed i forhold til egen situation.

Vreden er ikke en bevidst aggressiv handling, men en ubevidst reaktion. Bag vreden ligger også et behov efter kontakt, som personen ikke på en hensigtsmæssig måde er i stand til at udtrykke behov for.

Et andet karaktertræk hos personer med borderline er splitting. Dette kan beskrives som en forsvarsmekanisme, der har til formål at gøre det muligt for personen at rumme og håndtere stærke og modsatrettede følelser.

Omgivelserne kan føle sig magtesløse overfor denne opdeling af andre personer som enten ”gode” eller ”onde”. Men her er det vigtigt at huske, at personen ikke magter at integrere både ”det gode” og ”det onde”, som alle indeholder, samtidig, hverken hos sig selv eller andre.

Splitting bruges derfor ubevidst som et forsvar fra personen, fordi det virker angstfyldt, ubærligt og smertefuldt at skulle rumme, at andre ikke er enten gode eller onde men både og.

De store indre spændinger og den ringe evne til at kunne rumme følelser gør, at personen, når den indre smerte bliver for stor, ofte handler følelserne ud. Dette kan undertiden ske gennem impulsive handlinger, hvor personen påfører sig selv fysisk skade....."


(Og jeg behøvede jo reelt ikke min egen lange smøre, når jeg så slutter af med ovenstående tekst. Men nu får I den altså alligevel)

torsdag den 17. juni 2010

En god dag.....


Ja, dem er der da heldigvis også mange af!

Og igår var en af dem. Dejlig afslappende.

Selv katten "smed bukserne" da han så Drengerøvens afslappede påklædning ;-)

(Og hold da op hvor han er vokset! Katten altså! Prøv at sammenligne de to billeder, hvor han på det øverste ligger på et par stænger, der tilhører en mand på over 2 m.....og så det herunder, taget kort efter vi fik ham i midten af april)



Da Lillemanden kom hjem fra skole, fik vi endelig mulighed for, at tage de nye vandgeværer i brug, og legede krig på græsplænen. Så var det tid til aftensmad, og bagefter cyklede vi en tur alle 3.

Jeg fik startet på at sy lidt, og kunne endda sidde på terrassen med det. Og imens fik Lillemanden hans bad - også på terrassen ;-)






Og tjek lige det her skønne billede, som jeg fik af ham......



mandag den 14. juni 2010

Raseri - Borderlinerens forbandelse....



Ja, jeg kan jo lige så godt indrømme det....

Jeg er stridbar - Nogen gange bare strid - og ofte opsøger jeg ligefrem konflikter.



Jeg bliver meget let vred - faktisk rasende. Og ofte står styrken af vreden, slet ikke i forhold til det, som udløste den.

Stridbarheden/vreden er til stede hos alle Borderlinere. Den er så berømt og berygtet (I hvert fald blandt patienter, pårørende, behandlere osv) at den har sin helt egen betegnelse:
"Borderline Rage"....altså Borderline raseri.

Hvordan den kommer til udtryk, kan vareriere fra person til person. Nogen retter den mod andre, nogen mod sig selv, og andre gør begge dele. Jeg hører til den sidste kategorina.

Denne adfærd er ubevidst og spontan!



Den tjener som en forsvarsmekanisme. Min måde at beskytte mit sind. Et sind der altid er i oprør, og bare gerne vil have ro.

Og her er så et eksempel på, når jeg retter vreden mod mig selv - det er endda helt dugfriskt.
(Jeg vil på senere tidspunkt komme ind på, når vreden rettes udaf, og hvorfor jeg kan opsøge konflikter)

Jeg startede i torsdags på det her indlæg, og det tog uventet hårdt på mig.

Da jeg sad fast, og pludselig ikke kunne formulerer mig, blev jeg først ærgelig.
Hvad var det nu for noget?! Jeg har da aldrig haft problemer med skrevne opgaver!

Over fredagen og lørdagen gik jeg til og fra "opgaven".

Fredag var jeg små-gnaven på mig selv, fordi det bare var for slapt.
Det meste af fredagen og op ad lørdagen var jeg godt negativ og utilfreds - mest med mig selv, men alt andet virkede pludselig også håbløst.

Jeg savnede Drengerøven, der jo var til Le Mans....og Lillemanden som var i aflastning.

Og lørdag aften knak filmen, da jeg til sidst hulkede af bar raseri og frustration over det skide indlæg!


Jeg kapitulerede og skrev dette indlæg.

I mellemtiden, havde mit sind arbejdet sig op til ét stort kaos.
Så jeg tog hul på en flaske vin.
For vi ved jo alle, at intet virker så beroligende på en Drama Queen, som lidt alkohol....tø hø.

Billedet fundet her.

Ved 3 tiden var jeg helt til rotterne, og havde lagt alle mine beroligende og mine sovepiller frem. Men jeg turde ikke tage dem.

Jeg vil jo ikke dø, for fanden! Men jeg er også bange for at leve.
I løbet af et øjeblik var jeg mere end rasende.
Over at være sådan en fiasko.
Ked af, at alt skal gøre SÅ forbandet ondt indeni.

Og så er der blod på bordet....jeg har skåret i mine underarme med et barberblad. Dog kun overfladiske ridser. Det er en smerte, der er til at SE og FORSTÅ.
Det letter følelsespresset en anelse....men kun for en stund.


Billedet er lånt! (Kan bare ikke huske hvor)
Jeg kigger på alle pillerne.
Og jeg skynder mig at fjerne dem - bange.....nej rædselsslagen - for mig selv, og hvad jeg kan finde på.
Føler mig så alene med mine tanker.

Så laver jeg et opkald til Psykiatrisk skadestue, der siger jeg skal tage på den almindelige skadestue først, da de ikke kan hjælpe mig, hvis jeg er påvirket af alkohol og/eller piller.

Nu ved jeg slet ikke, hvad jeg skal gøre.
Jeg kan jo for pokker ikke rigtig tage bilen, vel?
Jeg er her alene.
Jeg har ca. 40 kr. på mig, og er ikke ejer af et creditcard.
(Og mon en taxa ville have taget mig med? Beruset og med blodet løbende ned af armene...næppe Jeppe)

Alting eskalerer for mig.
Jeg ringer 112 i bar desperation, og siger jeg har tager piller samt snittet i mig selv.
(Og jeg havde ikke taget pillerne, men var SÅ bange for, at de ellers ikke ville hjælpe mig - ja ja, jeg sagde jo Drama Queen ;-) Men en Drama Queen med erfaring fra vores system)

"Det er ikke vores opgave, jeg stiller dig lige videre"

2 kaldetoner, hvorpå en stemme siger:
"Det er Poltiet, Vagthavende xxxx"



What?! Har alarmcentralen stillet mig videre til politiet?!

Altså forklarer jeg for 3. gang, hvor desperat jeg er efter hjælp.

Politimand xxxx svarer irriteret:
"Jamen, så er det jo vagtlægen du skal tale med"

Hvorpå jeg er stillet videre, inden jeg kan nå at svare.
"De har ringet til Vagtlægen. Ventetiden er ca........11 min."

ARGH!!!!!!!!!!!!

Nu - helt opløst i tårer - forklarer jeg så for 4. gang hvad det drejer sig om....og får at vide, at jeg skal ringe 112, og insisterer på at få en ambulance ud.
Efter nogle minutters hysterisk tiggen og gråd, tilsat en knivsspids raseri mod den stakkels mand, sender de så en ambulance.

20 min. senere kan jeg endelig ånde bare lidt lettet ud. Der er nogen hos mig. Jeg er ikke overladt til egne tanker, impulser og selvdestruktion. Nu kan der ikke længere ske mig noget......

De tager sig kærligt og forstående af mig på skadestuen.


---------------------------


Jeg er hjemme igen. Søndag morgen ringede jeg til min svigerinde, og fik hende til at hente mig.
Så sov jeg det meste af søndagen.
Om aftenen kom min svigerinde igen. Jeg havde bedt hende om, at være hos mig for en sikkerheds skyld, når nu Lillemanden kom hjem. Hun blev der til han var puttet, og jeg selv var klar til at gå i seng.
Da jeg vågnede igen var Drengerøven kommet hjem.


Imorgen har jeg en tid hos min læge, så vi lige snakke lidt, og evt. få lavet om på min medicin.

Og imens har jeg det ikke særlig godt. Lige så hurtigt som raseriet kom, lige så hurtigt forsvandt det igen.
Nu er det den dårlige samvittighed der nager.
Først og fremmest overfor min mand, som jo bliver bange og bekymret. Og overfor min søn, selvom han intet ved.

Men også over at udnytte systemet. For set i bakspejlet, kunne jeg havde bedt den veninde, som jeg faktisk talte med i løbet af lørdag aften/nat, om at komme. Hun ville være kommet med det samme. Uden at stille spørgsmål. Det samme ville min svigerinde have gjort.

Men den tanke slog mig slet ikke, da jeg stod i det.

Jeg har dårlig samvittighed over, at jeg har gjort noget så dumt. Skåret i mig selv. Sår jeg nu desperat skjuler med langærmede bluser, så Lillemanden ikke ser dem. Det gør ondt.

Men her til aften, har jeg fået en god snak med Drengerøven.
Så det er stadig bedre.

Og jeg fik oven i købet skrevet mit indlæg ;-)
Og her kom jeg således omkring både raseriet, selvdestruktionen, angsten, ensomhedsfølelsen, de extremer en Borderliner kan komme ud i, samt  noget mere om impulskontrollen - eller manglen derpå.

Jeg håber I stadig hænger på.













lørdag den 12. juni 2010

Skrive/følelses-blokering...

Jeg er gået i gang med at skrive om nr. 2 symptom for Borderlinere, nemlig vores tendens til Stridbarhed.

Men jeg sidder urokkeligt fast!



Det er bare SÅ meget sværere, end jeg havde forestillet mig!

Det gør ondt, at skulle indrømme så dårlige egenskaber hos én selv.

Jeg har prøvet at skrive i 3. person, eller tage en ironisk distance....lige meget hjælper det.

Så bær over med mig, hvis det tager noget tid - eller hvis jeg ganske enkelt hopper punktet over midlertidigt, og går videre til det næste ;-)

fredag den 11. juni 2010

En stor tak, solo-dage og en mærkelig kat!


Ja, så vidt kan jeg vist komme omkring i ét kort indlæg.
(Nåe jae...tæt på at være kort så.)

Drengerøven er til Le Mans og Lillemanden i aflastning, så katten og jeg er alene hjemme indtil søndag aften.

Og jeg savner dem naturligvis vildt og uhæmmet! Okay.....Og måske glæder jeg mig en smule over al den alenetid ;-)

Udenfor pisser det ned!
Men hvad gør det, når jeg kan dufte kaffen, der er ved at løbe igennem,
der er tændt op i brændeovnen og en flaske vin er trukket op.



Og det der, med den mærkelige kat? Ja, jeg kan kun sige, at jeg aldrig har oplevet en kat, der opfører sig som den gør! Den er skrup-skør!
Og passer derfor fortringligt ind i familien ;-)

Den slæber rundt i hele huset med sit legetøj.....i munden! Den flytter det fra rum til rum. Hen til hvor vi er. Så leger den lidt med det, og flytter det et nyt sted hen for at gemme det. Pt. er det papirskugler der er det store hit.
På nr. 2 billede henter han så kuglen ud, som han ellers har haft gemt under sofaen.

(Og jeg beklager kvaliteten af billederne. Der var kunstig belysning, nyt/ukendt kamera OG fuld skrue på ham!)




Sidst og ikke mindst, vil jeg gerne takke for alle de skønne, opmuntrende og åbenhjertige kommentarer på mine sidste to indlæg vedr. Borderline!
Det betyder virkelig meget for mig!

Borderline symptom 1: Tendens til at handle impulsivt og uoverlagt:



Min impulskontrol er elendig!

Det har bragt mig ud i situationer, der har været farlige, dumme, besværlige, pinlige, har såret andre og/eller jeg selv.

Uden tanke for konsekvenserne har jeg således:

- Slæbt min dengang 5 årige søn med til gruppeterapi på Fjorden (Psykiatrisk hospital i Roskilde), fordi han ikke kunne komme i børnehave.

Ikke så hensigtsmæssigt, da folk jo ofte er i følelsernes vold, og reagerer stærkt. Jeg havde – dog – tænkt så langt, at jeg havde besluttet mig for ikke selv at sige noget, men bare lytte. Så han ikke skulle se mig bryde sammen eller lign. Men nu er der jo i sagens natur, andre tilstede til gruppeterapi.

- En anden gang stod jeg pludselig og råbte af en mand, der var i færd med at tæske en anden mand. Og han var virkelig voldsom!

Og selvfølgelig er det prisværdigt, at man griber ind. Men jeg havde slet ingen tanke på, at jeg selv kunne blive den næste, der havnede på asfalten med voldsudøveren over mig. I øvrigt mens Drengerøven stod med Lillemanden på armen langt derfra, og derfor intet kunne gøre. Nu endte det godt, en anden bakkede mig op, og voldsmanden stak af. (Senere vidnede både jeg og Drengerøven mod ham.) Først bagefter – da Drengerøven kraftigt pointerede det – indså jeg, at jeg havde bragt mig selv i fare. Og at min søn kunne være blevet vidne til, at hans mor fik tæsk.

- Jeg har sagt rigtig grimme og sårende ting, til folk jeg elsker. Jeg har endda præsteret at klappe en kæreste sådan én. Det er kun sket den ene gang, men det er én gang for meget! Det er virkelig svært for mig, at styre temperamentet. Andre Borderlinere kan ende med at udøve vold mod andre.

- Økonomi: Mange Borderlinere kan heller ikke styre deres økonomi – og der har jeg også været. Hvor jeg impulsivt har købt noget, som jeg faktisk slet ikke havde råd til. Eller valgte at bruge pengene på noget sjovt, i stedet for på regninger. Men det har jeg formået at stoppe.
I dag er jeg forbavsende ansvarsbevidst – i hvert fald set i forhold til mit økonomiske generalieblad ;-)

Og sådan kunne jeg blive ved med at remse op.

Med årene er jeg blevet bedre til at stoppe op, og tænke mig lidt om. Men det er benhårdt arbejde, fordi jeg hele tiden skal tænke på det.
Det falder mig ganske enkelt ikke naturligt. Og der er stadig mange ”smuttere”.

"Emotionel ustabil Personlighedsforstyrrelse" - De tørre facts.

Jeg ved godt, at det her indlæg ikke vil være det mest sindsoprivende, du nogensinde har læst ;-)



Men jeg føler, at det er nødvendigt at starte med kriterierne:

Der findes to typer af Emotionel Ustabil Personlighedsforstyrrelse: Impulsiv type og Borderline type.

Kriterier: For alle personlighedsforstyrrelser gælder det, at de skal have været til stede siden barndommen eller ungdommen.

For den impulsive type gælder det, at tre af følgende symptomer skal være til stede, heraf altid nr. 2.

1. Tendens til at handle impulsivt og uoverlagt

2. Stridbarhed, især når personen møder modstand

3. Hurtige følelsesmæssige svingninger, voldsomme følelsesudbrud

4. Manglende udholdenhed

5. Ustabilt og lunefuldt humør


Derudover skal mindst to af følgende symptomer være til stede for Borderline-typen:

1. Forstyrret og usikker identitetsfølelse

2. Tendens til intense og ustabile forhold til andre

3. Udtalt frygt for at blive ladt alene

4. Tendens til selvdestruktivitet

5. Kronisk tomhedsfølelse.


Jeg har Borderline-typen, og er altså den heldige vinder af symptomer fra begge ”blokke” ;-)
Planen er nu – som skrevet i dette indlæg – at jeg over den næste tid, vil dykke lidt ned i de enkelte symptomer, og prøve at forklare hvordan sygdommen føles.

onsdag den 9. juni 2010

Ville du være stolt af sådan en beskrivelse?

Du har tendens til at handle impulsivt og uoverlagt.

Du er stridbar, især når du møder modstand.

Du har hurtige følelsesmæssige svingninger og voldsomme følelsesudbrud.

Du har ingen udholdenhed.

Du har et ustabilt og lunefuldt humør

Din  identitetsfølelse er forstyrret og usikker.

Du har tendens til intense og ustabile forhold til andre

Du har en udtalt frygt for at blive ladt alene

Du har tendens til selvdestruktivitet

Du indeholder en kronisk tomhedsfølelse.

 
Nej vel?
 
 
For skal man leve op til "normerne", så er man overskudsagtig med egne meninger og holdninger, man ved hvad man vil, har masser af venner og næsten ingen tomme felter i kalenderen. Man er velovervejet og praktisk anlagt, en social succes og er velafbalanceret, og holder ud til den bitre ende.
 
Jeg ville ønske, at jeg ikke lever op til nogen af de oplistede punkter.
 
Virkeligheden er, at jeg lever op til næsten dem alle.
 
Det gør man som "Borderliner".
 
Borderline er det man kalder en "Emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse".
 
Og dén Fætter er grunden til, at jeg er førtidspensionist i en alder af 36 - og har været det de sidste 4 år.
 
Over det næste stykke tid, vil jeg gå ind i hvert enkelt punkt, og forklare hvordan det påvirker os, som lider af sygdommen - såvel som vores pårørende.
 
Jeg håber inderligt, at  I vil læse med.
 
Og det vil gøre mig rigtig glad, hvis i viser med en kommentar, at I har læst hvad jeg skriver ;-)

mandag den 7. juni 2010

4 år - Og stadig ungkarl!



Ja, det er da uforståeligt, når han nu er lækker ;-)



Jeg var til min nevø´s fødselsdag i lørdags, og måtte bare lige vise lidt billeder fra dagen.



Der er intet som et kram fra éns bedste ven....







lørdag den 5. juni 2010

Drengerøvens årelange ønske, en særlig ven & Tom K´s Dræberbille....


Jeg og Drengerøven har nu holdt sammen i små 12 år. I alle disse år har han med julelys i øjnene, og et drenget smil, fablet om at komme til Le Mans sammen med hans kammerat.

(Drengerøven er glad for biler ;-) Her ses han med sidste nye skud på stammen. En Porsche 944S hentet hjem fra Sverige.)



Nå, men i år skal han så afsted! Jeg gav ham og kammeraten turen i julegave.

Se, nu er jeg godt nok gavmild af natur, men ligefrem at give en rejse til en ven, er nu ikke hverdagskost ;-)

Men denne ven er noget specielt.

Sidste sommer blev Drengerøven alvorligt syg. Så alvorligt, at jeg var uhyggelig tæt på at miste ham. Da faren var overstået, fulgte en lang periode med smerter, genoptræning og psykisk ubalance for Drengerøven. For Lillemanden og jeg selv var det også en rigtig hård tid, præget af angst, bekymring og frustration.

Men i hele perioden stod denne ven og hans hustru klar. De passede Lillemanden, når det hele blev for overvældende for mig. De stod klar med en skulder og et kram. Kort sagt: De gjorde en forskel!

Altså besluttede jeg mig for, at NU skulle de bare afsted. Så på tirsdag kører de mod Frankrig, hvor der venter opstillede telte, tribunepladser, besøg af de danske kørere i lejren og en masse andre oplevelser. De har begge fortjent en pause med mandehørm, race og fadøl ;-)

Og det bliver jo spændende at se, om Tom K hiver sin 9.ende sejr hjem!

Her i hans nye "Dræberbille" - Audi R15+


Billedet er fundet her.

Lars, din dejlige Drengerøv...Jeg elsker dig!

Håber I får en fantastisk tur :-)

torsdag den 3. juni 2010

Vundet Toiletpung m. indhold til en værdi af 930 kr!


Ja, sørme så.......Og det var endda "kun" trøstepræmien!

Jeg deltog i en Give Away hos Anette med bloggen "Beauty Space".

Toilet-rejsetasken er fuld af produkter fra Sisley.






Tag et smut ind til Anette....hendes blog er fuld af lækre skønhedstips!

onsdag den 2. juni 2010

Mit bidrag til gaveleg....


Okay, jeg fik ikke just redet, samme dag som jeg sadlede. Således har modtagerne af min gaveleg, måtte vente temmelig længe. Sorry!


Jeg lavede disse "Lyskopper".




Kopperne fandt jeg i den lokale "Kirkens korshær", og så smeltede jeg bare nogle stearinlys i en gryde, og genbrugte vægerne.

Ideen er dog ikke min egen - jeg så nogle for en evighed siden, i en butik med brugskunst. Og så stjal jeg altså ideen ;-)

Håber modtagerne kan lide dem.