Den sætning har jeg efterhånden hørt en del gange. Jeg er bange for, at den næste der spørger, vil få sådan én på skrinet.
Det er diagnosen ADHD der får "spørgsmålet" til at springe ud af folks mund. Det hænger i luften nærmest inden jeg er færdig med at fortælle, at Lillemanden skal udredes på Børnepsykiatrisk, og at der allerede nu tales om ADHD og autisme.
"JAAAA, Knud Erik! Det er en modedille, som profferne bare elsker at smide om sig med, og vi synes bare det er sååååå cool, hvis vi kan iklæde vores dreng titlen!"
Ind imellem får jeg virkelig lyst tiL, at gå ud på marken og skrige lungerne ud: "RØV OG NØGLER OG PIK PÅ BØJLER!"
(Ja, undskyld, men det har jeg altså - også selvom det er vildt barnligt)
Og så siges det, at der ikke findes nogle dumme spørgsmål ;-)
Det føles som en bagatellisering. Af vores bekymringer for Lillemanden, og vores tanker om hvordan vi hjælper ham bedst. Af hans problemer, og det de betyder for såvel ham som os.
Udredningen er så småt startet op. Vi har været til den første samtale, hvor vi har fortalt om Lillemanden, besvaret spørgsmål i det uendelige og fået datoer for de næste møder og undersøgelser. Næste gang er først d. 10. oktober, hvor psykiater og distriktspædagog kommer på hjemmebesøg. Og så går det ellers stærkt med en masse møder/undersøgelser indtil d. 2/11, hvor de kommer med deres tilbagemelding.
Imens gør jeg mig en masse tanker. Hvor meget er genetisk, og hvor meget "Arv & Miljø"? Man véd at blandt børn af psykisk syge, er børn af forældre med
Borderline, nogen af dem der har det sværest.
Hvor meget har min sygdom at sige? Og den opvækst det har ført til for Lillemanden? Skyldes hans sociale problemer, at JEG har dem? Har jeg evnet at elske ham nok - og vise det? Evnet at bryde den sociale arv jeg selv har med, og give ham en god og tryg opvækst?
I det mindste ved jeg, at jeg er meget opmærksom på det, og jeg gør det så godt jeg nu kan, med de forudsætninger jeg har. Men det gør så også, at jeg tænker så meget over tingene, at jeg tit er træt allerede inden det når til handling.
Mon man kan spekulere sig (mere) tosset?
Nå, jeg tror en gåtur ud på marken vil gøre godt ;-)
