onsdag den 28. december 2011

Sorg...

Sorgen kan have så ufattelig mange sider. Èn af dem er, når livet ikke udformer sig, som man havde troet på - håbet på.

Når tabet af drømmen om et helt almindeligt liv, pludselig er en realitet. Det er sket for min yngste lillebror. Han er bare 22 år, og skal i januar opereres for en tumor i hjernen.

For 2. gang.

Ved den første operation for nogle år siden, kunne de ikke fjerne det hele.
Og nu er den vokset igen. Sidder og trykker på steder, hvor det er ret uheldigt - for nu at sige det mildt. Fort eksempel har den besluttet sig for, at omslutte hjernens hovedpulsåre. Det skræmmer min bror - og det skræmmer mig.

Risici? Joe, de er der. Han kan miste synet på venstre øje, idet den også sidder på synsnerven. Og han kan blive halvsidigt lammet.

Hvad siger man til en ung mand, der snart skal lægge sit liv og sin førlighed, i andre menneskers hænder?

Jeg er selv rigtig bange. Så jeg tør slet ikke tænke på, hvordan han må have det. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i det, og forstå ham.

Eller hvordan hans far må have det. (Vi har ikke samme far) Jeg ved bare, at hver gang min egen knægt skal have tjekket hjertet, så har jeg det elendigt. Er bare for svaret. Bange for, om han skal opereres. Og nu står min lillebrors far, og skal for 2. gang håndtere, at hans dreng skal opereres i hjernen. Fuck!

Jeg tænker rigtig meget jer - det håber jeg, at I ved.



22 kommentarer:

  1. Alle gode varme tanker til dig og din familie, June. Min far har gennemgået 2 operationer i hjernen, det kan man aldrig imødegå med 100 % tryghed, uanset om det så er verdens dygtigste kirurger, der udfører operationen.

    KRAM
    Lis

    SvarSlet
  2. Det må godt nok være ubehageligt. Jeg krydser fingre for, at operationen går godt med så få negative følgevirkninger som muligt.

    Kram til dig fra mig

    SvarSlet
  3. Det er jeg simpelthen så ked af, men i må være stærke og holde ud sammen.. På trods af alt dette ønsker jeg en varm jul og med håbet om et godt nytår til dig og dine.

    SvarSlet
  4. Åhh det lyder ikke rart. Slet, slet ikke. Håber alt det bedste for jer, og at operationen forløber fint med et godt resultat. Kram fra Hulen

    SvarSlet
  5. Alle gode tanker til jer, June. Det værste er når noget skidt kommer til ens kære. Jeg ønsker jer alt det bedste. Kram fra Mette

    SvarSlet
  6. Mange tanker herfra til dig og din familie - ikke mindst din bror!

    Krydser fingre og beder til, at operationen må gå godt.

    SvarSlet
  7. Det er svært at forstå de udfordringer, nogle skal igennem. Det gør mig ondt at høre June og jeg håber selvfølgelig, at din bror kommer helskindet og med alle færdigheder i behold gennem denne operation også. Alt er krydset herfra. Varme hilsner fra Dorte

    SvarSlet
  8. Varme tanker herfra i en svær tid.

    SvarSlet
  9. Sikke noget at skulle gennem. For jer alle sammen. De varmeste tanker og knus til jer.

    SvarSlet
  10. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  11. Det her er ikke til at bære - har selv mistet en veninde på grund af ondartet hjernetumor - så forstår til fulde din og ikke mindst din brors frygt - konsekvenser - tankevirvar.

    Pas godt på hinanden - det skal nok blive godt det hele. I bliver nødt til at tro på det - alle "hvis'erne" kan I ikke bruge til noget - det dræner jer for energi.

    SvarSlet
  12. Det er simpelthen så barskt at se folk man holder af gå igennem den slags smerte og bekymring. Jeg sender jer alle mine bedste tanker og håber at operationen går godt.

    Heldigvis har vi i dag rigtig dygtige læger i Danmark og jeg er sikker på at de nok skal gøre et rigtig godt arbejde.

    SvarSlet
  13. Sender de bedste tanker og gode håb for fremtiden.

    SvarSlet
  14. Normalt er jeg ikke troende, men efterhånden som livet har vist sig fra den hårde side, er jeg begyndt at tro på, at der er en eller nogle, et eller andet sted, der passer på os og bestemmer vores skæbne.
    Måske er det bare ønsketænkning?!
    Om ikke andet, så vil jeg sende en masse tanker og bønner i jeres retning.

    SvarSlet
  15. Tusind tak for jeres ord! <3

    Lis: Nej, det kan man nemlig ikke. Og angsten lurer uanset :-(

    Reke: Tak skal du have :-)

    Ulla: Også tak til dig :-) Når jeg klikker mig ind på dit, kommer jeg til en pokerside?

    Hulebo: Nej, det er sgu ikke rart. Du ved jo om nogen, hvor meget sygdom hos familien fylder <3 Tak for tanker og ord.

    Mette: Det har du ret i. Det gør så skide ondt, at se nogen man elsker, blive så ulykkelig.

    Malle: Tusind tak! :-)

    Dorthe: Ja, det er svært at forstå. Måske især, når de slet ikke stopper, men der bliver ved med, at komme nye. Tusind tak for krydser :-)

    Dorthe: Tak skal du have :-)

    Vibeke: Ja, det er noget møg :-(

    Mille: Det gør mig sgu ondt at høre :-( Heldigvis er min brors tumor ikke ondartet - men idet den sidder, som den nu gør, så laver den en masse ravage alligevel. Men i det mindste bliver der ikke sat metastaser. Puha....bare tanken!

    Vores Mini: Ja, det er rigtig barskt. Vi HAR dygtige læger, men angsten sidder der bare alligevel - desværre.
    Og så velkommen til! Du er ny her - jeg kan i hvert fald ikke "genkende" dig ;-)

    Micha: Tusind tak <3

    Lisbeth: Jeg er heller ikke troende, og bliver det nok aldrig. Både min bror og jeg har simpelthen været igennem for meget til, at jeg tror på, at nogen ligefrem skulle ønske det sådan - eller have det planlagt sådan.

    Vi mistede vores mor, da hun var kun 44 år. 6 mdr. efter brændte min mors - og min på det tidspunkt 9 år gamle lillebrors - hus. Han og hans Far, fik det med sig som de stod i. Så nej....der er vist ingen der passer på os, udover os selv.

    Men derfor betyder dine ord stadig noget! Det varmer, at andre tænker på min bror og mig! <3

    Igen...mange tak for alle jeres svar! De betyder en hel del!

    Knus herfra...

    SvarSlet
  16. Ej, det er jeg ked af at høre. Håber det bedste for ham...det er altså bare alt, alt for tidlig en alder at slås med sådan en sygdom, det burde ingen skulle igennem (uanset alder!).
    Mange tanker herfra...

    SvarSlet
  17. sender de varmeste tanker til dig og ikke mindst ham. Og kan forsikre jer om at lægerne bag en sådan operation er vanvittig dygtige. min søster har været gennem 3 sådanne operationer, den første da hun var blot 3 år og hun er nu 21 og har ingen meen.

    SvarSlet
  18. Man er nødt til at stole på fagkundskaben. Det er kun de dygtigste kirurger der får lov til at lave den slags.

    Tanker og håb herfra.

    SvarSlet
  19. Hej Pia,

    Tak skal du have :-)



    Hej Troldemoar :-)

    Jeg sætter ingen spørgsmålstegn ved kirurgernes kunnen. Vi er fame storforbrugere af dem, her i familien ;-) Så jeg véd at de er dygtige.



    Hej U.R :-)

    Som sagt, sætter jeg ikke spørgsmålstegn ved deres kompetence. Men fornuft og følelser har det med, at gå i hver deres retning.

    Og tak for dine ord :-) Jeg "kender" dig fra din egen blog, men har ikke set dig her på min matrikel før, så velkommen til.

    SvarSlet
  20. Varme tanker og håb til dig og din lillebror - det må være utroligt hårdt at skulle igennem både selv og fra 'sidelinjen'....

    SvarSlet
  21. Åhh June - har været ret fraværende på bloggen og først set dette indlæg nu.

    Kan sagtens følge dig, det er forfærdeligt at se på andre gå igennem sådan noget. Har været 'tilskuer' til en knoglemarvstransplantation og det er så grimt at stå på sidelinien. Man er så bange.

    Mange tanker til jer - jeg krydser alt for at det går som det skal.

    Mange kram fra Pernille

    SvarSlet
  22. Tak skal du have, Pernille <3

    SvarSlet