lørdag den 26. marts 2011

Mon En Teske Truer En.... Badefrø?

Hvad? synes du det er sort snak?

Altså, jeg kunne jo godt bare slynge et navn ud, på den som vandt min Give away....efterfulgt af det nummer, der var det vindende lod.



Men det er alligevel så kedeligt, ing.

Såe....Den der kan gætte navnet på vinderen, udfra det jeg har skrevet, får en "Godt gættet" præmie. Og den er jo så nem, at det er med at være hurtig på tasterne ;-)

Og det må selvfølgelig ikke være personen selv - Så hvis du har gættet dig selv, så må du ikke afsløre det.



torsdag den 24. marts 2011

Pssst! Husk min Give away.

Du kan stadig nå at tilmelde dig. Jeg trækker vinderen imorgen. Se mere HER.





onsdag den 23. marts 2011

Noget om "branding" - Vol. 2.

Hvad er det der branding egentlig for noget?

Cristine - der senere vil gæsteblogge her om emnet - har så smukt kogt det ned til én sætning: At gøre noget til sit eget.

Se, dét er noget jeg kan forholde mig til! Også selvom jeg har en fornemmelse af, at det er stærkt simplificeret ;-)

Men indlægget her er mine tanker og.....ja, kald det observationer. Og jeg er bestemt ikke ekspert på området, men finder det bare rigtig spændende. Så husk, at det blot er en lalleglad amatørs ord ;-)

Branding handler bla. om den oplevelse en vare kan give folk, fordi de ikke "bare" får et produkt med sig. Som i eksemplet med de økologiske varer, jeg lige er kort inde på i "Noget om branding - Vol. 1".

Et andet eksempel kunne være Tuborg, der har et virkelig stærkt brand. Vi kender dem i forvejen, og ved hvad vi får. De har evnet at gøre den grønne farve til deres egen. Hvis du ser en grøn ølflaske, tænker du på Tuborg...ikke Carlsberg, Dansk pilsner eller Harboe.

Men hvorfor så lige grøn? Jo, tænk på hvad farven symboliserer: Håb, liv, vækst, frugtbarhed, ungdom og forår er det der lige falder mig ind. Og så misundelse selvfølgelig.....men de positive er langt flere.

"Grøn Tuborg.....Gør livet lidt grønnere"



Deres slogan fortæller jo faktisk, hvad vi køber - ud over selve øllen.
Vi køber Livsglæde. Livskvalitet. En livsstil. De spiller på vores følelser.
Prøv engang at (gen)se Tuborgs nyeste reklame. (Man kan desværre ikke linke direkte, og jeg kan ikke finde den andre steder. På forsidens højre menu, kan du klikke dig videre til reklamerne)

Størstedelen af personerne i reklamen er unge, men bemærk genistregen med den mere voksne mand der giver en omgang. Han signalerer håndværker med hans fuldskæg og mimik.



...og så er der chefen, der slår sig løs på bordet efter fyraften. Det er i hvert fald den historie, der udspiller sig hos mig. Fik du mon de samme tanker? Uden egentlig at være bevidst om dem?
Fælles for alle i reklamen er, at de er glade, festlige og en del af et sammenhold. Og Tuborg har ramt stort alle deres målgrupper: De unge, de studerende, de etablerede, singlerne, håndværkerne og slipsedrengene. Det er vist kun de helt unge -altså teenagerne - der er udeladt. Politisk korrekthed ;-)

Samtidig spiller de på vores forfængelighed. Vi vil jo gerne være én af dem, der forstår at sætte en fest igang. En af dem med mange venner. Med overskud.

Nåhm, det var så mine tanker.....

Puh, jeg får helt lyst til en kold Tuborg ;-)


fredag den 18. marts 2011

appetizer - et stærkt hold gæstebloggere om branding.

Jeg har simpelthen været så heldig, at få 3 dygtige og markante kvinder til at blogge om begrebet "Branding".

Hvis ellers du ikke har levet under en sten - som Drengerøven - så ved du nok hvem Julia Lahme er. Og ellers kan jeg da fortælle, at hun er forfatterinden bag bla. "Hvor lagde jeg babyen" og "Sandheder fra en løgner". Hun arbejder til daglig med branding, og hendes kundeliste indeholder store internationale firmaer.

Tidligere har hun arbejdet som Chefredaktør for magasinet Cosmopolitan, og været "Brand Manager" for Rosinante & Co. Og i den kommende uge vil hun gæsteblogge her om "Branding for småfisk". Altså sådan nogle som du og jeg ;-)
Hvad kan man gøre, når ressourcerne ikke findes i uanede mængder?





Cristine har jeg allerede fortalt dig lidt om HER, så det bliver en kort præsentation ;-) Hun arbejder til daglig som tekstforfatter på et reklamebureau, og er derfor også yderst kvalificeret til at fortælle os om emnet :-)






Sidst, men bestemt ikke mindst, kigger Lis Karlsson indenfor. For os kreabloggere, er hun vel en af de første vi stødte på her i blogland - det var hun i hvert fald her ;-)
Lis står bag bloggen og firmaet "Karlssons Kludeskab", og er en del af Eventbureauet Pakhus 16.

Fyens Fedeste Forårsmarked, som du før har hørt mig omtale, er netop arrangeret af trioen Pernille Albers, Karsten Dannerfjord og Lis - Tilsammen altså Pakhus 16.

Lis har også forstået at brande sig, og vil fortælle os om, hvilke tanker hun har gjort sig - og gør sig - i den forbindelse.



Vi får altså rig lejlighed til at suge viden til os! Jeg glæder mig til at se, hvad de 3 jern-ladies har at fortælle :-)



onsdag den 16. marts 2011

Noget om "branding" - Vol. 1.....og en invitation til at gæsteblogge.

Vi forbinder nok mest brands med for eks. Coca Cola, Microsoft, B&O og andre giganter. Men også bestemte typer af varer, giver/lover os mere end bare produktets egen værdi. Økologi for eks. Varen lover/giver os bedre miljø og dyrevelfærd. Så vi køber også en livsstil.

Men er branding så kun for "De store"? Næ, det synes jeg faktisk ikke. Personligt tror jeg, at alle der vil sælge noget, kan gøre brug af begrebet. Også bloggere. Vi vil jo gerne "sælge" vores blog - og måske også produkter vi selv laver ;-)

Og her op til Forårsmarkedet i Odense, har jeg haft en del tanker om, hvordan jeg vil brande VanFlittig. Hvad er det for en (mer)værdi, jeg gerne vil tillægge mine ting? Og hvordan gør jeg det? Mere om det i et senere indlæg.

Allerede da jeg startede bloggen her, gjorde jeg ig nogle tanker. Hvad skulle min blog hedde? Hvad ville jeg fortælle med navnet? Hvordan skulle jeg underbygge den "historie" i bloggens design? Og hvad ville jeg opnå med det? Personligt tror jeg, at man skal starte med det sidste.

Jeg vil gerne vise de ting frem, som jeg går og sysler med herhjemme. Som førtidspensionist, har jeg ikke et netværk af kollegaer. Og jeg savner det ping-pong med andre mennesker. For at få det, er læsere jo en rigtig god ting at have!

Men hvordaaaan skal jeg få dem,
kære Jokum, kære Jokum....

Noget der rent visuelt fanger mig selv (Jeg ser altså her helt bort fra bloggens indhold), er blogs med et lækkert design, et navn der springer i øjnene, gode billeder og en overskuelig opstilling.  Og netop navnet var klart det, der voldte mig størst besvær. Ikke om jeg kunne komme på ét eneste genialt navn, som ikke allerede var snuppet. Efter månedsvis med spekuleren, kontaktede jeg en anden blogger, der bare kan det der med ord og markedsføring.




Cristine arbejder med det til daglig, men hendes blog handler om livet. Livet som Kvinde, med alt hvad det indebærer. Lige fra for meget flæsk på sidebenene, til tømmermænd på en mandag og over til en mors kærlighed. Det meste med en skøn humoristisk tilgang. På et tidspunkt skrev hun et indlæg, hvor hun citerer Madeleine Albright:

"Der findes et særligt sted i Helvede, for kvinder der ikke hjælper hinanden".

Arhmen, det var jo den perfekte anledning til at kontakte hende, ing? Og heldigvis ville hun gerne hjælpe. Hurra for blogland!
Jeg ville gerne have et navn, der var lidt specielt. Det skulle være nemt at huske og stave til - en erfaring jeg gjorde mig med min anden blog ;-) Jeg elsker leg med sprog og ord, så også det ville være fedt.

Og så måtte det gerne signalerer noget kreativt, uden at det lagde sig fast på én bestemt ting, som for eks. "Systuen". Jeg har det nemlig med pludselig at skifte spor, og har lavet alt fra gamle møbler, til vægmalerier til børn...for ikke at nævne blomster af perler, kage"kunst" og en webshop hvor jeg solgte festkjoler importeret fra USA. Så det skulle give lidt spillerum.

Efter nogle få dage, skrev Cristine til mig med flere forslag, bla. VanFlittig, som jeg straks faldt for.
Cristine véd nemlig godt, at jeg er sådan lidt gak i låget - altså helt seriøst. Har lægestemplede papirer på det, og en lousy pensionsydelse til at bekræfte det ;-)

VanFlittig opfyldte alle mine ønsker, plus at det på en finurlig vis fortæller lidt om mig.

Christine vil senere være en af gæstebloggerne :-)

Men hvad med dig?
Brander du dig selv, og din blog/butik bevidst?
Det synes jeg kunne være spændende at høre lidt om! Så måske du også har lyst til at gæsteblogge her, og fortælle om hvilke tanker du har gjort dig - hvis nogen?


Skriv til mig på VanFlittig@gmail.com.

tirsdag den 15. marts 2011

Om grænser og den sociale arv.



Det der med grænser, har jeg det så svært med. Både andres og mine egne. Ofte ved jeg simpelthen ikke hvor de går. Men det er også svært at kende sine egne grænser, når de under hele ens opvækst, er blevet mere eller mindre ignoreret.

Jeg har tænkt grundigt og længe over, om jeg skulle skrive det her indlæg. For en gangs skyld, har jeg tænkt på de konsekvenser det kan få. Fordi det ikke kun handler om mig, men også om min Mor. Men min Mor er død. Hun døde for snart 12 år siden.

Men der sidder mennesker derude, der elskede hende. Og det gjorde jeg jo også selv! Men jeg har også hadet hende, da det flere år efter hendes død, gik op for mig, at hun slet ikke var den supermor som jeg altid havde stillet op på en piedestal. Og det gjorde ondt! Det var som at miste hende én gang til.

Jeg tror, at jeg efterhånden er kommet i en tilstand af "våbenhvile"....accept og forståelse. For jeg ved også nu, at ingen af de ar jeg har, er blevet påført med vilje. Hun gjorde det bedste hun nu kunne, med de forudsætninger hun selv havde med sig. Og de var ikke gode.

Hendes Far var der aldrig. Enten var han "på søen" eller i spjældet for at smugle. Hendes Mor havde problemer med at klare børnene, og derfor var min Mor også på et tidspunkt på børnehjem. Hun fortalte mig, at hendes mor konsekvent skubbede hende væk, hvis hun prøvede at få knus eller kram.
Da hun var 14 år, fik hun arbejde som ung pige i huset, og flyttede aldrig hjem igen. Hun mødte min Far som 16-årig - han var 31 - og fik mig en uge før hun fyldte 18.

Hun var et menneske, der var næsten umuligt at komme ind på. Hendes forsvar mod at blive såret og svigtet. Hun afviste mig aldrig, hvis jeg kom efter et kram, men jeg kunne mærke at hun ofte stivnede lidt. Det lå ikke til hende med fysisk kontakt, selvom hun gerne ville have den. Og hun opsøgte den ikke selv. Jeg har vist heller aldrig set hende og min far udveksle kærtegn.

Jeg kan ikke mindes, at jeg nogensinde har leget med min mor. Jeg var som regel overladt til mig selv. Og jeg begravede mig i bøger. En periode læste hun for mig og min bror hver aften, og jeg elskede det. Jeg husker det som nærværende, varmt og hyggeligt.

Men jeg manglede virkelig opmærksomhed og omsorg. Jeg fik det når jeg var dygtig i skolen, eller vandt pokaler til dans. Og når jeg var syg. Synes faktisk kun at jeg fortjente kærlighed, hvis jeg fejlede noget. Og jeg havde da også ganske ofte mavepine eller ondt i hovedet. Det var reelt nok. en jeg spillede også tit syg....eller gjorde skade på mig selv. Jeg har hældt kogende vand ud over hånden, fordi jeg så kunne tage ind på min mors arbejde, og blive plejet. Hun var sygehjælper.

Det var et helvede at blive uvenner med hende, eller hvis hun af en eller anden grund blev sur på mig. Hvor min far fløj op, råbte og skreg og teede sig og et par gange har givet mig smæk i den bare - var min mor helt modsat. Selvom min far kunne være rasende, så var alt glemt bagefter. No hard feelings. Min mor ignorerede mig simpelthen. Det var aldrig til at vide, om det ville vare en time eller en uge. Imens gik jeg rundt på æggeskaller, og prøvede så hårdt at behage hende - at få hende til at tage mig til nåde.

Da jeg blev ældre, blev vi hinandens fortrolige. Jeg tror det var min mors måde, at vise omsorg og interesse på. Et forsøg på at skabe nærhed og kontakt. Og jeg synes hun var den bedste. Jeg nød hendes opmærksomhed.

Set i bakspejlet var det en rigtig uhensigtsmæssig adfærd fra hendes side. Det var uhensigtsmæssigt, at inddrage mig i hendes affære med en anden mand. At tage mig med på besøg på ham. At det skulle være vores hemmelighed, som min far ikke måtte vide noget om.

Eller da hun tog mig med ud til hendes veninde, der ville prøve at begå selvmord ved at tage piller. Jeg sad der og så på, hvordan veninden blev bevidstløs, og min mor ringede 112.

Da hun ville skilles fra min far, vidste jeg det, før han gjorde. Det var ikke sjovt, at skulle spille komedie, da "nyheden" blev overbragt. Man skal bare ikke være sin mors veninde eller fortrolige. Det er en urimelig byrde at give et barn, og en urimelig adfærd.

Men jeg tror på, at hun ikke vidste bedre - selvom hun var opmærksom på den sociale arv, nøjagtig som jeg er det i forhold til Lillemanden. Havde hun ikke haft den indsigt, så ville hun jo slet ikke have prøvet så hårdt, at bryde den.

Selvom hun på mange måder ikke slog til som Mor, var hun også på mange måder en fantastisk mor. Jeg kunne altid komme til hende. Ingen emner var dumme eller forbudte. Og jeg husker også episoder, hvor hun kæmpede for mig som en rigtig løvemor. Det er lidt ironisk, men vi havde mange gode samtaler om bla. arv & miljø. Om Livet, kærligheden og døden. Store og dybe emner. Og jeg savner de samtaler! Jeg savner hende.

Idag, efter snart 12 år sammen med drengerøven, er det endelig gået op for mig, at jeg er elsket og at jeg er værd at elske. Også selvom jeg ikke har en brækket fod, har 40 i feber eller har præsteret noget godt. Han elsker mig for den jeg er. Og jeg kan selv elske. Hele livet har jeg ellers (også) holdt folk ti skridt væk. Når andre begyndte at komme ind på livet af mig, cuttede jeg kontakten. INGEN skulle have den magt, at kunne såre mig. Men det var nu en ubevidst adfærd.

Så mødte jeg Drengerøven, og jeg begyndte lynhurtigt at fortælle min veninde om, at det da vist heller ikke lige var sagen, og at jeg nok ville droppe ham. Og så fik jeg ellers et par sandheder smidt i hovedet:

"Ja, selvfølgelig. Han skulle jo nødig komme for tæt på. Skynd dig at fyre ham...det plejer du jo at gøre! Men du er godt dum, for jeg ved du faktisk rigtig godt kan lide ham."

Det er ikke ordret, for det er så mange år siden, at jeg ikke husker den præcise ordlyd. Men jeg glemmer aldrig meningen med det hun sagde. Og heller ikke det efterfølgende spørgsmål, om jeg nogensinde havde tænkt på, hvad jeg også gik glip af, når jeg lukkede folk ude.

Så jeg tog chancen, og det er det bedste jeg nogensinde har gjort.

Og for snart 9 år siden fik vi så Lillemanden. Han ser dagligt, at hans mor og far udveksler kys og kram. Og det ligger naturligt til os. Derfor ligger det også naturligt til ham. Så på lige det punkt, er den sociale arv brudt.

På andre punkter kæmper vi en brav kamp. For Drengerøven og jeg, er faktisk et rigtigt dårlig match når det kommer til det. Også Drengerøven har haft hårde odds i sin opvækst. Det ligger ikke naturligt til nogen af os, at smide os på gulvet, og lege med biler sammen med Lillemanden. Ingen af os har selv prøvet det som børn. Så det er noget vi "arbejder" hårdt på. Ingen af os har haft gode rollemodeller - selvom de utvivlsomt har gjort deres bedste.

Og hvordan kan jeg så vide det? Fordi jeg selv er MOR. Fordi jeg aldrig bevidst ville gøre mit barn ondt, men ønsker det bedste for ham. Fordi jeg elsker ham betingelsesløst.

Ikke desto mindre gør jeg ham ondt ind imellem. Fordi alt det med følelser, er så utroligt svært for mig. Fordi jeg stadig kæmper med mine og dine grænser. På grund af min Borderline. Man véd at blandt børn af psykisk syge, er børn til Borderlinere nogen af de der har det sværest. Fordi vi svinger sådan meget emotionelt. De ved aldrig helt, hvor de har os. Og det gør så urimelig ondt at vide - også selvom jeg gør mit bedste. For nogen gange er det ganske enkelt ikke godt nok.

Men jeg stopper aldrig med at prøve....











torsdag den 10. marts 2011

Kvæk Kvæk.....

Det er igen tid til en Give away - simpelthen fordi Lillemanden er vokset fra denne "Frog Pod". Den fejler absolut intet, så den er alt for fin til, bare at smide ud :-)

Den bruges til det legetøj, som ungerne har med sig i bad......og jeg synes den er både sjov og praktisk.



Legetøjet samles sammen, du skyller det og lader vandet løbe af. Så hænger du "kroppen" på igen.




Den er nem at hænge op, og har også plads til shampoo osv.



Denne gang er reglerne:

- 1 lod for en kommentar.
- 2 lodder hvis du også er - eller melder dig som - fast læser.
- 3 lodder hvis du gør de to første, samt linker til min give away på din blog eller Facebook profil.

Jeg trækker vinderen d. 25/3....


mandag den 7. marts 2011

Forårsmarked i odense - Det arbejder jeg på Vol. 4

Jeg plaprer lige lidt videre om, hvad jeg er ved at lave til Fyns Fedeste Forårsmarked....




Håbet er at jeg kan få lavet en masse drengetøj, for da Lillemanden var - nåe jae - lille, savnede jeg tøj til ham, der ikke var lyseblåt eller havde en bamse/disneyfigur på, og ikke var så sukkersødt at det halve kunne være nok.




Bevares, det må gerne være sødt....og det synes jeg også de her veste er. Men jeg synes de er søde på den seje måde, ing ;-) De mangler dog stadig knapper, som jeg håber snart lander i min postkasse.



Har du forresten set, at markedet også er på Facebook?





tirsdag den 1. marts 2011

And the winner is....

Det bliver en kort og kontant bemærkning denne gang...

Der var 37 der deltog, og Random.org trak nr. 33.

TILLYKKE til Susan!

Smid din mailadresse i en kommentar, så skriver jeg til dig :-)