lørdag den 25. juni 2011

Stuegulvet er en farezone......

.....for det vrimler med killinger overalt, så man skal passe på, ikke at få trådt på dem ;-)


2 af killingerne er langhårede, og vi tror de begge er hanner. "Bøfferne" kalder vi dem, fordi de er to solide små djævle ;-)


Godt nok er der kun 4 styks, men nu hvor de er knap 4 uger gamle, er der kommet fart på dem. Så bedst som man tror sig i killingefri zone, ja, så man tro om igen.


En lille fin hun (?). "Tigermis" bliver hun kaldt.....


Vores hankat, Otto, er ikke helt tilfreds med situationen. Han er faktisk et rigtig surt løg i øjeblikket. Ikke ét sekunds ro, kan staklen få sig ;-)


Den sidste killing, som vi også tror er en hun, er helt sort. Så hun bliver kaldt "Pantermis".


Åh, det bliver helt sørgeligt, når de skal ud til nye hjem!









fredag den 24. juni 2011

Latin moves.....vil du lære det?

Jeg er blevet inspireret af Maren, der igår bød op til Zumba ;-)

Derfor byder jeg nu op til Latin - som I har set det i "Vild med dans". Jeg har danset meget i mine unge dage, og elsker det. Det er livsglæde på et gulv.






Tag gemalen eller en veninde med - kom alene - brug en lolitadukke - what ever works for you ;-)

Min tanke er, at lære jer 2 ud af de 5 latindanse, som er: Jive, Cha cha cha, Rumba, Samba og Paso Doble. Sidstnævnte bliver det dog ikke, da det er en ret svær dans, hvis man aldrig før har danset.

Ellers kræver det ingen forudsætninger som akrobatiske evner, kjoler med pailetter eller lign ;-)

Men.....er der stemning for det? Hvis du kunne tænke dig at være med, så smid en kommentar om hvilke 2 danse du helst vil lære.

Jeg bor i nærheden af Roskilde.

torsdag den 23. juni 2011

Smækker lækker Give away i samarbejde med "Cocaya".....

Vejrguderne ser ud til at ville arte sig fra på mandag, så det bliver tid til sol og strand! Og så skal kroppen da forkæles lidt, ing?

Det synes Birgit fra shoppen "Cocaya" i hvert fald, og hun udlover derfor et valgfrit produkt  af mærket "Greenland" :-)






Greenland laver både økologiske produkter og alm. produkter, men alle er uden kunstige duft-& farvestoffer, mineralske olier, samt parabener.






De er baseret på rene olier og dufte, og der er mange produkter at vælge imellem: Bodyscrubs, massageolier, lotions, bodywash m.m.






Produkterne kommer i 3 serier: "Pure & White", "Bio = Logic" samt "Less = More".

Reglerne:
Du skal tilmelde dig Cocayas Facebook-side ved at trykke Synes godt om, og så lægge en kommentar her. Det giver dig 1 lod.

Hvis du også linker hertil fra din blog, får du 2 lodder.

Husk at lægge en kommentar, så jeg ved at du deltager. Jeg lukker for tilmeldinger d. 6/7 kl. 24 og trækker lod d. 7/7.



PS: Kan du ikke vente? Så er der tilbud i shoppen på Greenland til 75 kr. uanset førpris :-)





fredag den 10. juni 2011

Kender du...

Ikea hacker?

Hvis ikke, så er du gået glip af lidt inspiration...

Ideen bag er simpelthen hvad man kan få ud af Ikea´s varer...og der er mange gode bud. For eks. dette legekøkken:





Eller denne lampe:



















Man skal passe på med, hvad man ønsker sig!



Når jeg en sjælden gang vover mig ud af min jordhule, og taler med andre mennesker, oplever jeg ofte en del misundelse.

Ja, tro det eller lad være, men den er sgu god nok! Misundelsen bunder i, at jeg som førtidspensionist, jo går hjemme hele dagen. 

Arhmen, for pokker da! Der er slet ingen grænser for, hvad folk (Læs: Kvinder!) kunne og VILLE udrette, hvis de havde samme "gode".

Der skal være hjemmebagt rugbrød hver dag, og den sidst ankomne øgle skal naturligvis have hjemmelavet mos uden nogen form for sukker, farve-& tilsætningsstoffer. Legehuset skal males en gang om året, matriklen skulle være selvforsynende med grøntsager og urter, og hele hytten skulle altid være "top notch."

Alt ungernes tøj skulle være syet på husets egen symaskine, ligesom det selvfølgelig aldrig ville komme på tale, at købe marmelade igen. Tæpper skulle hækles, trøjer strikkes og den økologiske mad stå på bordet hver dag kl. 17.30, så der ville være masser af tid til, at synge 5 sange for de små, male i Mandala bøger med de mellemste og læse "Fluernes herre" med de ældste.

Skulle du være én af dem, så er mit svar: Fuck You!

Ja, Pardon my French...

For ved I hvad? Det er sgu ikke nogen dans på roser at gå hjemme, når man ikke selv har taget valget. Der går ikke ret længe før den ene dag tager den anden.....og man iøvrigt ikke kan kende dem fra hinanden. Jo, når man kommer til weekenden, for så er mand og børn pludselig hjemme hele dagen.

Og den der forestilling om, at man da bare skal hygge sig SÅ meget, og gå på cafe med veninderne? Forget it....de arbejder jo!

Virkeligheden for mig er - efter 10 år.....10 ÅR!...at jeg jo altid kan nå tingene i morgen - derfor får jeg ofte ikke lavet noget. 

Min hjerne er langsomt gået i stå. Jeg savner stimuli og input, samvær med andre mennesker, og har ofte total matrikel-kuller. 

Jeg savner at lære noget. Give noget. Være noget. Bidrage med noget - til samfund såvel som hjemme. Være en del af et samvær. At have kollegaer. Være med til arbejdets julefrokost....og té mig tosset ;-)
Gøre en forskel. Udfordre mig selv. Overvinde mig selv. Opdage andre sider af mig selv. Vide, at jeg er noget værd. Leve et normalt liv. Eller for helvede bare gå hjemme - helt selvvalgt - , uden at have en diagnose at slæbe rundt på også!

Så jeg tror faktisk, at den næste der siger, at jeg er heldig, får et par på skrinet! ;-)

torsdag den 2. juni 2011

Når venner bliver til "fjender".

Jeg har haft en kedelig og sørgelig oplevelse, der har fyldt rigtig meget hos mig.

For år tilbage var jeg indlagt som dagpatient på Fjorden i Roskilde, hvor jeg gik i terapi for min borderline. Her mødte jeg andre i samme båd, hvad der var noget af en AHA-oplevelse, både for mig og mine "med-matroser" ;-)

Der blev hurtigt bundet stærke bånd, fordi man virkelig udleverer sig selv i sådan en gruppe....på godt og på ondt.Specielt en svingede jeg godt med. Lad os kalde hende Mette.

For et stykke tid siden mødte jeg hende helt tilfældigt. Med stor gensynsglæde og et lige så stort kram. Hurtigt fik vi udvekslet numre, og et par dage efter havde vi en aftale i hus, om at mødes hos hende. Pizza, sladder og rødvin i lange baner, skulle den stå på ;-)

Og dét gjorde den så. Jeg kan faktisk slet ikke huske, hvornår jeg sidst har snakket så meget, grinet så meget, grædt så meget.

Men nogle af Mettes historier fik mig alligevel til at studse....små alarmklokker ringede, som jeg dog overhørte på bedste vis. Måske også pga. en anseelig mængde af indtaget rødvin. Historier der kort fortalt drejede sig om, at hendes familie, venner og bekendte havde vendt sig imod hende. At hendes Mor og søster havde overfaldet hende fysisk, for at få hende indlagt.

Nåh men, nogle få dage efter fik jeg en sms fra hende, der lød nogenlunde sådan her:

"Hvad så din lede kælling.
Har du tænkt dig, at gå til bekendelse, eller skal jeg bare slå dig ned, næste gang vi ses"

A´ hvad for en fisk???

Jeg ringede hende straks op, for at høre hvad det nu var for en besked. Sikker på, at det måtte være en spøg. Men nej. Hun mente, at jeg var gået sammen med hendes venner, bekendte og familie i en sammensværgelse imod hende :-(

Helt seriøst! Hvor blev jeg ked af det! Ked af at opdage, at hun var blevet SÅ syg i mellemtiden. Og at jeg intet kunne stille op. At hun var blevet sygeligt paranoid. Og at INTET jeg kunne sige, ville få hende på andre tanker. Ked af, at jeg ikke havde lyttet til de små alarmklokker.  Og meget forskrækket over, at man kan havne helt derude med en borderline....som jeg jo også har. (Selvom hun har et misbrug, der jo absolut ikke gør det bedre)

Sidenhen har jeg fået opkald og sms´er, som har været meget ubehagelige. Hvor hun har truet mig. Det er jo sådan noget, som man ellers kun ser på film, men pludselig er jeg én af dem, som paranoiaen og hadet er rettet imod. Det har sgu været noget angstprovokerende, må jeg indrømme. Nok især fordi, at vi kun bor få km fra hinanden, og handler de samme steder. Men ok....nu gik der jo flere år, inden jeg løb på hende 1. gang ;-)

Men fremfor alt før det mig trist. Fordi det kan lade sig gøre, at en person der så åbenlyst er så syg, bare får lov at gå med det alene. Og det gør mig trist, at jeg ikke selv er i stand til, at tage affære. Men jeg er ikke en situation hvor jeg har overskud og kræfter til, at være der for en som kræver så meget.....