torsdag den 12. januar 2012

At være - eller ikke være - sød og velopdragen....

"Guuuud, hvor føler jeg mig dum nu......"


En sætning der var mig ganske velkendt, og ofte kom ud af munden på en tidligere nabo. Og som jeg altid havde lyst til, at besvare med et: "Det er du også!"


Kender du det?


De gange, hvor man virkelig bare har lyst til, at stikke den gode opdragelse et vist sted hen, og tale før man tænker. Ikke at jeg er skide god til det i forvejen, men et minimum af pli har jeg da.


Og nogen mennesker fremkalder bare den lyst, mere end andre. Og jeg kan bare slet ikke med "dumme" mennesker. 
Ikke dum på intelligensskalaen, men bare...ja, dum, ing ;-)
Eks-nabo-damen var bare en af dem.

Som når hun bad om gemalens hjælp, til at få vandslangen til at du....der kom nemlig ikke noget vand ud af den, på trods af, at hun havde tilsluttet den OG tændt for vandet. Gemalen satte så "pistolen" på ventilen, og vupti.....ud kom vandet, når hun trykkede. Satme en videnskab der vil noget! 

Vi er åbenbart ikke særlig heldige med vores nabo-damer. Den nuværende giver mig også ticks. Hun var meget oprørt over, at vores ene kat sked i hendes indkørsel. Og ja, gu´er det da irriterende. Men hey....vi bor altså på landet! Køerne går lige på den anden af vejen. Get over it - giv katten en spand vand - what ever. Men lad dog være med, at komme rendende herind og brokke dig, hver gang det er sket. 

"Nu har den gjort det igen" siger hun med harmfuld røst og røde kinder.
"Eij?" svarer jeg. "Jeg HAR ellers sagt, at det må den ikke!"
"Jamen, det forstår den jo ikke"

Vi lader den bare stå, mens vi tænker over hvem af dem, der fatter mindst......Men uh, hvor havde jeg lyst til, at sige det højt.

Som regel lykkes det mig dog, at tøjle lysten.

Og ganske apropos, så får du lige et af mine yndlings-digte med på vejen:

"En umoralsk vise"

Det er herligt at lyve med store blå øjne, 
at fable om bedrifter, man intet kender til, 
at få folk til at tro på de vildeste løgne 
og finde på nye, så ofte man vil

Det er pragtfuldt at stjæle i store butikker, 
hvor lagrene bugner i østerlandsk pragt, 
og varerne langs hen ad diskene ligger 
og skriger imod os, at penge er magt.

Og at være letsindig - hvor sødt at forarge; 
at elske og svigte, og elske igen,
hver time at leve, at vælge og vrage,
og ejes af hele kaskader af mænd ...

Men ak, jeg må tøjle de syndige lyster 
for paradistanken er alt for fatal,
- så jeg lytter ikke til farlige røster, 
ak nej, jeg er noget så fuld af moral.


Digtet er fra Tove Ditlevsens "Pigesind".






PS: Sådan holdes vrede nabokoner væk
Dryp/spray med hjortetaksolie på de steder, du vil holde katten fra. Den kan ikke lide lugten, og undgår den - og du slipper for vred nabokone.

9 kommentarer:

  1. Jeg elsker, elsker, elsker at læse med hos dig!! Elsker at du tør sige det vi andre tænker! Og ja, desværre, må man nok hellere huske på sin pli! Men en gang i mellem smutter det dog ;)

    SvarSlet
  2. hi hi June hvor er du altså sjov og sød:-) Håber du slipper for nabokonen i fremtiden.. kender godt til at man nogen gange er nød til at holde sin opdragelse i stramme tøjler, da jeg var yngre havde jeg til tider lidt sværere ved det, og det endte ind i mellem galt for mig:-)

    Hav en dejlig dag.
    Kram

    SvarSlet
  3. Hader Dumme naboer :(

    min nabo fra helved er styg og jeg har de sidste 3 år ignoreret ham for ellers tror jeg ,at jeg kommer til at slå ham ...

    så jeg forstå dig så godt i det du skriver :)

    SvarSlet
  4. Jeg har også sådan en dum nabokone, som jeg satme har lyst til at krølle sammen som en grim sommerhat, hver gang jeg støder på hende .... ;-)

    SvarSlet
  5. Griner højlydt.... det er super at læse med hos dig. Du sætter de små grå i gang på en morsom og underfundig måde...

    Kom til at tænke på alle de der spørger " hvordan går det hos dig" og i virkeligheden kun forventer et "her går det fint". Dem hader jeg.... hvis man så fortæller rent ud af posen at det rent faktisk ikke kunne gå ret meget værre, ja så får de pludselig travlt med at skulle videre.

    Ha en fantastisk dag....

    Hvis du har lyst holder jeg kreaweekend og har iøvrigt en give Away igang. Og hey ... det er helt iorden at sige direkte " det gider jeg sgu ikk" ....smiler

    Psstt - husk at man ikke er forpligtet over sine evner - heller ikke de dumme :0)

    SvarSlet
  6. Hej Katharina,

    Arhmen, for høwled da! Tusind tak for dine roser, jeg bliver rigtig glad for dem....også selvom jeg først får svaret dig nu ;-)


    Hej Berit :-)

    Tak skal du have!
    Jeg kommer stadig i problemer, fordi jeg er ALT for impulsiv, og ikke lige får tænkt mig om. Men hos mig er det da også blevet bedre med årene. Jeg tror, at når jeg runder de 80, så er jeg et meget høfligt og belevent menneske ;-)


    Hej Helle,

    Jeg må tage hatten af for, at du har kunnet holde på masken og "formerne" i 3 år! Tænker dog lige i det her tilfælde, at han måske ville have godt af, at nogen sagde noget til ham?


    Hej Bettina,

    Grim sommerhat *Griner* Min far siger altid "Russisk sommerhat", men så´dan en er sikkert også grim ;-)


    Hej Mamma Krea :-)

    (Årh, lur mig, om jeg kan huske dit navn! Sorry!)

    Ja, de der høflighedsfraser er jeg godt nok også træt af. Netop fordi det - som du skriver - forventes at man svarer med et "Fint" eller lign. Det er ofte small-talk og ikke oprigtig snak. Og ja, folk løber nærmest skrigende væk, hvis man giver det ærlige svar ;-)

    Jeg ville nu mægtig gerne med til krea-weekend, men det er lidt for langt væk, desværre :-(


    Og undskyld, at jeg først får svaret nogen af jer nu! <3

    SvarSlet
  7. Ork Ja ..... been there, done that and probably gonna do it again ;-)

    Og i mit kommende fag skal jeg nok bide mig i tungen mange gange for ikke at sige noget ;-)

    SvarSlet
  8. Jeg kan bare godt lide digtet af Tove Ditlevsen.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også super godt :-)

      Slet