mandag den 19. november 2012

Overdosis, nyt hus og fornyet krea-energi....

Ja, det er lang tid siden, at jeg sidst har skrevet. Og jeg lægger ikke lige ud med det mest positive...til gengæld slutter jeg af med det ;-)

For ikke så længe siden, virkede min verden kaotisk. Jeg var bund ulykkelig - uden at kunne sige hvorfor. Uden at vise det, til dem jeg holder af - og som holder af mig. Ingen vidste HVOR skidt jeg egentlig havde det...

Så en dag, tog jeg en overdosis af beroligende. Efter lidt tid begyndte jeg at mærke virkningen...og blev virkelig bange. Jeg ville jo ikke dø! Jeg ville jo for fanden bare have, at nogen skulle se, hvor dårligt jeg havde det!

Så jeg ringede til min læge, der straks bestilte en ambulance. Bagefter ringede jeg til min mand, men i forvirringen fik jeg aldrig fortalt, at der var hjælp på vej. Så han kørte hjem i en hastighed, der lå langt over fartgrænsen, og med hjertet oppe i halsen....

Han var her faktisk før ambulancen, på trods af, at han var længere væk! Stakkels mand! <3

Men ambulancen kom, og jeg blev kørt på hospitalet til en udpumpning - den ville dog ikke lykkes. Der var gået for lang tid, så maven var tom.....og derfor skulle jeg drikke kul! Det neutralisere medicinen, så den ikke virker.

Når man så er fysisk "fit for fight", så bliver man udskrevet....og det blev jeg jo så også.

Jeg er så bare så heldig, at jeg i forvejen havde kontakt til distrikts-psykiatrien, og derfor kunne komme til efterfølgende samtale hurtigt. Men jeg kan da ikke lade være med at tænke på, hvad der bliver af dem, som ikke er i systemet i forvejen?

Ved udskrivningen blev jeg informeret om, at sygehuset har oplysningspligt til kommunen, når man har børn i hjemmet og laver sådan et "Stunt". (Mine ord - ikke lægens) Jeg vidste faktisk ikke, hvad der så skulle ske, men det rev og sled i mig.

Ville kommunen tage vores dreng fra os? Ville jeg blive erklæret uegnet som mor? I 2 uger gik jeg og kæmpede med tankerne og følelserne. Så tog jeg tyren ved hornene, og skrev til min sagsbehandler, at jeg vidste de havde modtaget en indberetning, og at det sled på mig at gå i uvished. Og jeg bad om, at vi fik et møde i stand hurtigst muligt.

Jeg tror faktisk ikke lige, at det var forventet ;-) Min sagsbehandler virkede noget forvirret, men vældig sød. Nogle uger efter var vi til møde, og både jeg og gemalen havde nerverne udenpå tøjet. Men det gik rigtig godt!

Faktisk havde sygehuset skrevet i deres indberetning, at jeg udviste stor omsorg for min dreng, og at jeg havde sørget for, at han ikke fik kendskab til noget af det skete, samt havde sagt at "nogle ting skal børn ikke bekymre sig om". Det var jeg lægen dybt taknemmelig for!

For midt i alt mit kaos, lå det mig faktisk meget på sinde, at min dreng ikke skulle se noget. At han ikke skulle vide, hvad jeg havde gjort. Han er 10 år gammel. Han skal ikke gå og tænke på, hvad hans Mor har af problemer....han skal bare være barn! <3

Til samtalen fortalte jeg om, at jeg var bange og nervøs for samtalen. Da de spørger hvorfor, fortæller jeg det.....og får at vide, at sådan ser de slet ikke på det. Jeg har haft det dårligt, har råbt om hjælp og nu vil de gerne give den, hvis de kan. At de ser os som gode og ansvarsfulde forældre. Puha altså....! Dét er bare én af grundene til, at vi aldrig flytter fra denne kommune....vi har aldrig fået andet end hjælp og støtte. Og så nok om det!

Og...Jeg lovede jo, at slutte af med noget positivt! Og det er det dælen dulme også da...især for os! Vi har købt hus! Vores store drøm er gået i opfyldelse!

(Her et billede af de kommende gemakker udefra....rampen er dog fjernet nu)


Og min lyst til at være kreativ, er kommet tilbage! Jeg er godt nok startet blødt ud...men det er stadig en start! :-)




19 kommentarer:

  1. JUBIIII! June is back on the blog! :D :D :D

    SvarSlet
  2. Øv sikke en omgang! Sender en masse kram i din retning! Godt at I får den hjælp og støtte i har behov for.
    Hvor er det rart at "have dig tilbage". Selv om vi ikke kender hinanden har jeg flere gange tjekket din blog for at se om der skulle være nyt fra din kant.
    Stort tillykke med det nye hus! Er sikker på det blive fantastisk :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak skal du have! :-)

      Ja, det har været lidt af en omgang, men der er jo gode ting i vente ;-)

      Slet
  3. sikke en tur I har været igennem! Vildt at man kan have det så dårligt og gemme det så godt. Nogle gange skal der måske en stor forskrækkelse til før man handler og forandrer på tingenes tilstand.
    Kram

    SvarSlet
    Svar
    1. Tjae....her bliver vi nok kun delvist enige ;-)

      Med en alvorlig spykisk lidelse i bagagen, er det desvære ikke alt man selv kan ændre. Men ok - det fremgår så heller ikke teksten, men er kun noget mine gamle læsere ved <3

      Men ja, det kan gemmes rigtig godt - nok også fordi man (jeg) ikke vil ligge nogen til last, og (som sædvandlig) være hende der er ked af det, i dårligt humør osv....

      Og tak for dit svar! <3

      Slet
  4. Kære June

    Hvor har du været savnet! Og hvor er det dog en stærk person, der håndterer det hele, so du har gjort! Jeg fældede en lille tåre, da jeg læste dit indlæg, men egentlig mest af glæde - for lad os fokusere på det positive, ikke? June is back!!

    Knus Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Årh, Mette....dit indlæg gør mig rigtig glad! <3

      Tusind tak for dine ord :-)

      Slet
    2. :-) Og for fanden - til lykke med huset! Det må vi se mere af :-) Har jo selv fået mursten, så kender godt fornemmelsen af den drøm, der går i opfyldelse!

      Slet
  5. Puha ... sikke meget I er gået igennem :(

    Men hvor er det en god kommune I har, og godt du/I kan få hjælp ...

    Og stort tillykke med huset ... det skal nok blive godt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Tove <3
      Og ja, det er en virkelig god kommune vi har! Vi skal aldrig kæmpe for noget :-)

      Og det bliver SÅ godt, med det nye hus! :-)

      Slet
  6. Først velkommen tilbage.
    Tak for at du så åbent deler med os, det har jeg stor beundring for, det kræver mod!
    Tillykke med det nye hus.
    Jeg vil sende dig positive tanker og håb og en lysere fremtid.
    Kh Line

    SvarSlet
  7. Dejligt at have dig tilbage :)
    Tillykke med huset og at det hele ser lysere ud :)

    SvarSlet
  8. præcis i dag har jeg været forbi din blog og tænkt, gad vide hvad der er blevet af hende! Er ked af, at læse om den hårde tid du/i har været igennem - men også glad for, at høre at der nu er en masse godt i vente. Velkommen tilbage og tillykke med huset, det ser hyggeligt ud :)

    SvarSlet
  9. Sikke da en omgang June, dejligt at høre, at du er i gode hænder og har den opbakning, du har brug for. Hvor ser det hus fantastisk ud! Tillykke og kram på vejen. Hulemor

    SvarSlet
  10. puha en oplevelse! Godt at du er på vej videre og godt at høre at du får den hjælp du har brug for! Jeg kan godt forstå din nervøsitet omkring underretningen, men ja det er lige netop en hjælp til dig og din familie. Fint at både læge og sagsbehandler også opfatter det sådan. God bedring og pas godt på dig selv :D

    SvarSlet
  11. Hold da op en historie godt du stadig er her i blandt os :-)
    Ønsker dig alt det bedste... et stort tillykke med huset :-)

    SvarSlet
  12. Kære June
    Hvor er det pudsigt at di lige blogger idag, jeg lå i en af mine utallige søvnløse tilstande meget tidligt i morges og tænkte på dig og om du mon havde det godt, du har været savnet! Er ked af at høre at du har været nede og vende, det fortjener sådan et fantastisk menneske som dig slet ikke, er dog rigtig glad for at der ikke nåede at ske noget alvorligt.

    Er glad for at du er tilbage og kæmpe stort tillykke med huset, hvor ser det dejligt ud:-)
    Kh Berit

    SvarSlet
  13. Tusind tak for alle jeres svar! Der gør mig virkelig glad :-)

    Tænk engang, at der er gået så lang tid, og alligevel har I ikke glemt mig <3

    SvarSlet